Lær at danse tango

Den 11. januar 2017 kl. 19:04
Lyst til at lære at danse tango?  Så er du havnet det rigtige sted.

I foreningen Tango Aalborg tilbyder vi at du kan gå til undervisning en gang om ugen, eller du kan tyvstarte ved at møde op til et intro-arrangement eller til vores søndags-drop-in. 

Intro-arrangementer
For at du kan få lov at snuse lidt til tango, afholder vi indimellem intro-arrangementer. Her får du lejlighed til – helt uforpligtigende – at prøve et par tangotrin. Du er velkommen til at dukke op uden partner, så prøver vi at få det til at gå op.

Intro-arrangementerne vil blive slået op på vores hjemmeside, se evt. kalenderen. Du kan også læse lidt mere om begynder-intro

Hold-undervisning
Tango Aalborg udbyder normalt hold-undervisning á 6 gange. Hvert kvartal starter vi et nyt begynderhold helt fra bunden, så alle kan være med. Vi arbejder med tangoens grund-trin, og med tangoens basale elementer: at føre og følge. For at deltage i hold-undervisningen, skal man tilmeldes som par. Læs mere…

Mød op til søndags-drop-in
Hver søndag holder vi åben danse-aften for medlemmer og interesserede – her er plads til at øve sig, eller bare til at danse for at nyde at danse. Mere om drop-in.

Der er ikke organiseret undervisning på drop-in, men hvis du er helt ny, hjælper vi gerne med at prøve et par trin.

Drop-in afholdes søndage på Kulturbroen fra 20-22. Aflysninger vil fremgå af kalenderen.

Øv dig til Práctica
Det er altid en god idé at øve sig – udover vores drop-in holder vi indimellem åbent dansegulv specifikt for at man kan øve sig i det, man trænger til at øve. Disse arrangementer er mest for dig, der allerede danser en lille smule.

Se planlagte prácticas – eller check kalenderen.